Min første bog, Marskens Hemmelighed, udkom september 2007 på forlaget Phabel i serien "De Sorte Drager". Den fik en rigtig god modtagelse, og i 2009 blev den nomineret til DRs Orla-pris i Fantasy-kategorien. Efterfølgeren hedder "Marskens Konge".

 

Marsken-webcover.jpgEn høj, mørk skikkelse ragede op i den tiltagende skumring. For tynd, for bøjelig, for forkert til at være et menneske. Vandet drev af tunge, lasede skørter der aldrig havde været rigtigt tøj, men mere nogens idé om hvordan menneskenes tøj måtte se ud. Selv på afstand kunne Heirik se de rådne knogler og sener, der stak ud mellem laserne. Dens fingre var for lange og benede, og hvidgrå som huden hos et lig der har ligget i vandet. Det var ikke et levende væsens krop. Men søgræs og rådne siv gled frem og tilbage over dens nøgne, benede skuldre, hver gang det lange, hovne ansigt drejede sig.
Tenur.
De var kommet efter ham.

Heirik ofrer sit hjerte til marsken for at blive voksen. Men dybet afviser hans gave, og i stedet for at blive som de andre voksne i bygden – bange, svage, falske – fyldes Heirik af en underlig frygtløshed der bringer ham på kant med det lille samfund. Og med det Stille Folk, Tenur, de der bor i marskens mørke vand.

 
199 sider, hardback. Kan købes i de fleste velassorterede boghandler eller online . Den kan også lånes på de fleste biblioteker i både almindelig udgave og som lydbog :)

Links:

Marskens Hemmelighed på forlaget Phabels hjemmeside 

Lektørudtalelse på bibliotek.dk 

Anmeldelse på Fortællingen.dk 

Anmeldelse på politiken.dk 

Email-interview om Marskens Hemmelighed

Artikel om De Unge Drager i Kristeligt Dagblad